Et spændende inspirerende foredrag om at rejse jorden rundt , holdt af en fantastisk kvinde, der ikke lader handikap og kørestol stå i vejen for oplevelser. Et foredrag til inspiration for andre i kørestol og med gode råd til praktiske problemer.
Ulla Løvind, Scleroseforeningen.
Med udgangspunkt i en kør-selv rejse til Nordkap og en flyrejse til Iran fortalte Anna le Dous os om at rejse med handicaphjælpere. Vi fik Annas bud på fordele og ulemper ved henholdsvis at køre selv og flyve, og masser af globetrotter-tips. Det hele var “pakket ind” i fotos fra Annas rejser, med eksempler på nogle af de tilgængeligheds-udfordringer Anna har mødt som kørestolsbruger. Undervejs var der lagt små pauser ind til spørgsmål fra salen. Det var en inspirerende og meget lærerig aften.
Klubben for Brugere og Hjælper, Lotte Abrahamsen Mørkhøj
I marts havde vi besøg af Anna le Dous, som kom og fortalte om sine mange rejser rundt om i hele verden.
Det var meget inspirerende, Anna havde samlet en masse gode råd og flotte billeder i en skøn forening. Anna er en god formidler, der havde krydret fortællingen med musik og citater. Kan varmt anbefale Anna's foredrag til andre med og uden handicap - Forsat god rejse !
Karina Rye Pedersen - Mødregruppen under Muskelsvindfonden
To af Muskelsvindfondens familiegrupper havde rejsetema på programmet til en familie weekend på Musholm. Oplæget var et foredrag om at rejse som handicappet. Anna le Dous stillede sig til rådighed som foredragsholder.
Anna tog os med på en 85 dages rejse rundt om jorden på 2,5 time. Foredraget viste os i ord, billeder og musik den fantastiske tur Anna havde rejst i 2012. Godt fulgt op undervejs af et sandt fyrværkeri af gode råd og tips om planlægning af alt fra toiletbesøg valg af flyselskaber og meget mere.
Anna talte ud over det, også om den mentale planlægning, roller for hjælpere og hjælperskift undervejs. Anna har rejst i 49 lande PT. Og har en kæmpe stor viden om hvordan landene fungerer og ikke fungerer for mennesker på hjul.
Anna le Dous er en meget åben foredragsholder og svare konkret på alle spørgsmål, og har en fantastisk evne til at sammensætte informationer og billeder og musik til en total oplevelse.
Annas foredrag kan varmt anbefales til alle både med og uden handicap, hendes indstillinger er klart man kan hvad man vil, og det hedder udfordringer i stedet for problemer
Anna er inkarneret frivillig i muskelsvindfonden, og står derfor gerne til rådighed, hvis nogen har spørgsmål om rejser mv.
Kurt Jørgensen
I Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta (medfødt knogleskørhed) ville vi gerne vide lidt mere om hvordan man rejser i kørestol og med en hjælper. At se Anna holde på Den Kinesiske Mur var på alle måder en opløftende oplevelse, der beviser, at handicap ikke behøver at være en hindring. Nu skal der lægges nye rejseplaner.
Karsten Jensen - Formand i Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta
Anna er en dygtig og meget inspirerende foredragsholder. Foredraget "Jorden rundt i kørestol" kan varmt anbefales til alle, som går med en rejsedrøm i maven. Med mottoet " Den, som siger at det kan lade sig gøre, skal ikke afbryde den som gør det. ", erobrer hun verden i sin kørestol og udfordrer derved den gængse opfattelse af, hvad der kan lade sig gøre, når man sidder i kørestol. Anna er et levende bevis på, hvad man kan opnå i livet ved at se løsninger og muligheder i enhver udfordring.
Katrine Thiesen - gigtskolen
Anna le Dous er kendt i hele Muskelsvindfonden for sit gå-på-mod og sin proaktive tilgang til tilværelsen. En tilgang, som har bragt hende rundt i hele verden. Med den ballast inspirerer hun tilhørerne med sine rejsefortællinger. Ikke blot inspiration til nye rejseoplevelser, men også om at turde - at gøre det uventede - kort sagt at være styrmand i sit eget liv. På den baggrund bliver en aften i hendes selskab både en rejse indad og en rejse udad. Det kan på det varmeste anbefales.
Per Larsen, Leder af Center for Frivillighed & Ledelse
Anna le Dous holdt i efteråret 2014 foredraget Jorden rundt i kørestol på Ordrup Bibliotek. Hun fortalte om sin jordomrejse og foredraget var et mix mellem rejseoplevelser i almindelighed og det at rejse som kørestolsbruger.
Foredraget var bygget op som et diasshow med fantastiske billeder og tips og tricks for handikappede på rejse. Undervejs i foredraget var der mulighed for at stille spørgsmål, og publikum holdt sig ikke tilbage. Vi anbefaler gerne Anna le Dous
Ordrup bibliotek, Helen Christensen.
Anna le Dous leverede d. 29 oktober 2014 et spændende rejseforedrag i Hjørring:
Verden rundt - om det at udleve sine rejsedrømme i nogle af verdens mest uvejsomme og utilgængelige områder, selv om er kørestolsbruger og afhængig af hjælp døgnets 24 timer.
Deltagerne nød til fulde foredraget, som var bygget op som et diasshow med fantastiske billeder, god musik og mange globetrottertricks for kørestolsbrugere. Som Anna siger: ”gå ikke glip af en god oplevelse” – det fik vi den 29. oktober.
Scleroseforeningen og Hjørring Handicapsport.
Søndag d. 26./10. 2014 havde forældregruppen Jylland-Fyn 1 temamøde omkring emnet 'at rejse’. I den forbindelse havde vi inviteret Anna le Dous, der er kendt for sin omfattende rejseaktivitet trods sin muskelsvindsdiagnose.
Anna gennemgik sin jordomrejse 2012 krydret med globetrotter-tips. Udover den fremragende fremlægning, de spændende billeder og gode råd, foregik en livlig dialog mellem os og Anna, der beredvilligt svarede på vores spørgsmål, som vi som forældre til børn med muskelsvind og det at rejse, sad inde med.
En stor tak til Anna le Dous for et både spændende og givende temamøde!
Jens C Hansen
Anna fortalte om sin jordomrejse, som bland andet bragte hende til USA, Australien, New Zealand, Singapore og Kina. Ind imellem billeder fra rejsen, fik vi gode tips og ideer til hvordan man skal rejse som handi-cappet person i den store vide ver-den.
Undervejs i foredraget var der mulig-hed for at stille spørgsmål, og spørgelysten var stor hos de fremmødte. Jeg synes bestemt at foredraget med Anna Le Dous, er noget af det bedste vi har haft i klubben
Klubben for brugere og hjælpere i Nordjylland - Lotte Mørkhøj